Indtast søgeord:

Vælg ord:
Acetylsalicylsyre
Acidose
Adhæsion
Adrenalin
Aerob
AIDS
Akut fase protein
Allel
Allergen
Allergi
Alveole
Alveolemakrofag
Amøbe
Anaerob
Angiogenesefaktor
Antibiotika
Antigen
Antigenpræsentation
Antihistamin
Antikoagulation
Antistof
Antitumor
Antiviral
Anæmi
Apatogen
Aplasi (knoglemarvs-)
Astma
Autoimmun
Autoimmun sygdom
Autonomt nervesystem
B12-vitamin
Bakterie
Bakteriekapsel
Bakteriocid
Bakteriostatisk
Base
Basofil granulocyt
Bilirubin
Bindevæv
Blodsænkning
Bronchie
Bægercelle
Cancer
Candida albicans
Cilier
Codominans
CRP – komplement reaktivt protein
Cylinderepithel
Cytokin
Cytoplasma
Cytotoxisk
Decubitus
Dendritisk celle
Desinfektion
Dialyse
DIC
Diffusion
Diffusionsafstand
Dilatere
DNA
Dråbeinfektion
Dråbesmitte
Eksocytose
Endocardie
Endothel
Eosin-hæmotoxilin farvning
Eosinofil granulocyt
Epithel
Erythrocyt
Evolution
Fagocytose
Fibrin
Fibrinolyse
Fibroblast
Fibrose
Filtration
Gen
Genom
Glomerulus
Glycogen
Gonorré
Gramnegativ
Grampositiv
Granula
Granulationsvæv
Granulocyt
Heparin
Hepatitis
Histamin
Hospitalsflora
Hospitalsinfektion
Huskeceller
Huskelymfocytter
Hypersensitivitet
Hæmoglobin
Hæmolyse
Hæmostase
Høfeber
Hårsæk
IgG
Iltmætning - saturation
Immundefekt
Immuninkompetent
Immunitet
Infektion
Inflammation
Influenza
Insulin
Intercellulærsubstans
Intercellulærvæske
Interferon
Interleukin
Kalium
Kapillær
Kapsel
Kapseldannende bakterier
Kemotaxi
Kemoterapi
Keratin
Koagulationsfaktorer
Koblet arv
Kollagen
Kolonisation
Komplement
Konjugation
Kontaktsmitte
Kontaminering
Kontrahere
Kontraktur
Krydsresistens
K-vitamin
Lactat
Lactoferrin
Leucocyt
Leucocytose
Leucopeni
Leukotriener
Leukæmi
Liniespecifik
Locus
Lymfe
Lymfekar
Lymfeknude
Lymfocyt
Lymfoidt væv
Lymfom (malignt lymfom)
Lysozym
Makrofag
Mastcelle
Megakaryocyt
Meningokok
Metastase
Migration
Mikroglia
Mikroorganisme
Millimol - mmol
Milt
Mitose
Monocyt
Mucociliær transport
Mucus
Multipel sklerose
Muskelvæv
Myelin
Myelomatose
Mælkesyrebakterier
Naturlig dræbercelle
Neutrofil granulocyt
Normalflora
NSAID
Opsonin
Osmose
Osteoklast
Overfladeantigen
Overfladeprotein
Pancreas
Parasit
Parasympatisk nervesystem
Patogen
Peptid
Permeabilitet
PH
Pinocytose
Pladeepithel
Plasmaprotein
Pneumokok
Primær respons
Prostaglandin
Protein
Proteinsyntese
Proteolyse
Protozo
Pus
Receptor
Rekombinant
RES
Resistens
Respirationsvejsepithel
Respirator
Retikulo-endothelialt system
RNA
Sekundær respons
Sepsis
Seretonin
Serum
SIRS – Systemisk Inflammatorisk Respons Syndrom
Somatisk nervesystem
Specifikt infektionsforsvar
SR - Sænkningsreaktion
Stamcelle
Sterilisation
Stofskifte
Streptokokker
Støvsmitte
Subcutant
Subklinisk infektion
Surfactant
Svampe
Svedkirtel
Sympatisk nervesystem
Syndrom
Synovia
Syre
Talgkirtel
Temperaturcenter
T-lymfocyt
Transferrin
Trombe
Trombin
Trombocyt
Tromboplastin
Trombose
Truncus
Tuberkulose
Tuftsin
Tumor
Uddifferentiere
Urinvejsepithel
Uspecifikt infektionsforsvar
Vaccination
Vektor
Venstredrejning
Venstreforskydning
Vesikel
Virulens
Virus
Vævsvæske
Yersinia
Ødem

Muskelvæv

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Karakteristisk for alt muskelvæv er, at muskelceller kan kontrahere sig (trække sig sammen). I muskelceller findes store mængder af proteinfibrene myosin og aktin, og det er disse fibre, der kan glide ind over hinanden og forkorte muskelcellerne. Aktin har ”trappetrin” og myosin har ”ben med fødder”, som kan hoppe fra trappetrin til trappetrin.

Der findes 3 typer muskelvæv:

  1. Tværstribet skeletmuskel, som er celler med en længde, der svarer til musklens længde, så nogle er meget lange. Myosin og aktin er arrangeret i lange bundter, der ligger parallelt og giver muskelvævet et tværstribet udseende i mikroskop.
    Styres af det somatisk (viljestyrede) nervesystem.
  2. Hjertemuskel, der består af små forgrenede celler med aktin og myosin arrangeret på samme måde som skeletmuskel. De enkelte celler har kontakt med mange andre celler, og der er åbne celleforbindelser mellem dem, så impulser lynhurtigt kan brede sig ud over hele hjertet, så det kan fungere som en enhed. Muskelcellerne har egenkontraktion, dvs. de kontraherer sig uden nervestimulation.
    Det autonome (ikke viljestyrede) nervesystem regulerer frekvensen – pulsen.
  3. Glat muskel, som består af små aflange celler, hvor aktin og myosin er arrangeret i ret tynde bundter, som ligger på kryds og tværs lige under cellemembranen, og som ikke giver det tværstribede udseende i mikroskop. Det findes cirkulært i væggen på alle blodkar, og både cirkulært og længdeforløbende på rørformede hule organer f.eks. tarme, urinledere, og i 3 retninger på runde hule organer f.eks. mavesæk og urinblære. Kan både kontraheres og afslappes yderligere fra hvile tilstanden.
    Styres af det autonome (ikke viljestyrede) nervesystem.